Sommertræk
Der kan let komme en trækpause i juni, selv i varmt vejr. Det sker, når hvidtjørnen er blomstret af. Det sker ved varmt og tidligt forår omkring 1. juni, ved koldt og sent forår omkring 15. juini. Så er det godt med hindbærbuske og robiniatræer i nærheden. Især store områder med vilde skovhindbær kan give masser af honning i juni. I den almindelige villahave kan et par store robiniatræer holde trækket i gang.
Sværmtid
Det er i slutningen af juni, at bistyrken kulminerer med 50-70.000 bier i de bedste familier. Frem mod det tidspunkt klækkes der 2000 bier om dagen, og har alle disse unge bier ikke noget at lave, kan det let give anledning til sværmning. Bifamilien udnytter med andre ord overskuddet til at dele sig. Når først sværmrusen tager bifamilien - hvilket typisk sker ved godt vejr efter gråvejr - er det så godt som umulig at stoppe sværmning.
Det er spændende med sværmning og sjovt, hvis man kan tage en sværm, og få den til at gå ind i et nyt bistade (få hjælp første gang). Og så er det fantastisk at opleve, hvor hurtigt en sværm kan bygge nye tavler ud og fylde dem med honning.
Ønsker man at undgå sværmning, er det bedste værn at sørge for god plads, dvs. løbende at udvide med kunsttavler i takt med, at bifamilien vokser - og så at holde øje med dronetavlen (se tricks for maj).
Bemærk, at det først og fremmest er dronningen, der skal have plads, i anden række bifamilien. Det er når dronningen skal lede efter en ledig celle, at hun bliver "lokket" til at lægge æg i en af de cellekopper, der altid "står parat" – og begyndelsen til en sværmning kan nu gå i gang. Sæt om nødvendigt forseglede yngeltavler op i honningmagasinet for at give plads omkring dronningen.
Tips
1. Snup en tavle honning
Der er gammel tradition for, at man høster forårshonning ved grundlovsdag. Har man kun et eller to bistader griser man ikke slyngen til for tre tavler. Men så kan man snuppe en enkelt fyldt - eller næsten fyldt tavle, børste bierne af og tage den ind på køkkenbordet. Her holder man den over et dejfad e.l. og skraber med en træpalet honningen af på begge på sider. Det hele puttes over i en køkkensi, som sættes over en ny skål. Herefter vil den rene honning løbe ned i skålen og lade voksen tilbage i sien. Godt til morgenymeren, de nye jordbær og gorgonzolaen.
2. Brug dronningegitter
Med et dronningegitter kan man holde honning og yngel adskilt. Man kan sætte gitter på, så snart man bygger i højden (se tips i maj). Man kan også vente til St. Hans med at bruge dronningegitter. Det er med til at hindre sværmning. Vælger man at bruge gitter før St. Hans, skal man være sikker på, at dronningen har plads nok til at yngle på, dvs. har hele yngelrummet i trugstadet og to kasser under gitteret i opstablingsstadet til sin disposition. Hold øje med, at der ikke sidder honning- og pollentavler og spærre for yngelsætningen. Tjek også at evt. æg og unge larver over gitteret ikke bliver forvandlet til dronningeceller. Dette kan ske, hvis der rykkes mange unge bier med op i magasinet, og disse pludseligt føler sig dronningeløse. Onvendt kan man udnytte dette til at lave en ny familie. Se trick
3. Spær af ved Skt. Hans
At spærre af betyder, at man i opstablingsstadet rykker dronningegitteret ned, så dronningen kun kan lægge æg i den nederste kasse: den kasse som udelukkende består af nye tavler fra samme år, og som hun skal overvintre i. Man gør det omkring St. Hans – måske den første uge af juli, da det tager 40 dage fra et arbejderæg lægges og til den klækkede bi bliver til en trækbi - og trækket som regel er slut mellem 1. og 5. august. På den måde bruger man ikke af sit honninglager til opfostring af bier, der alligevel ikke kommer i arbejde. Evt. honningtavler og pollentavler ud over 2 stk. i den nederste kasse løftes op og erstattes af kunsttavler. Der skal trods alt være plads til forsat æglægning.
I trugstadet er dette trick sværere at praktisere. Men 3-5 fyldte pollen- eller honningtavler efter tavle nr. 9 plejer at kunne tjene samme funktion. Der findes lodrette gitre, men de anvendes sjældent.
Tricks
1. Giv kunsttavler mod sværmrus
Når man møder sværmceller i sit bistade, kan det allerede være for sent. Den gamle dronning er rejst af sted med en sværm. Går dronningen der endnu , kan man fjerne alle celler og cellekopper. De kan sidde overalt, så gå grundigt til værks. Ryst evt. bierne af de enkelte tavler for at være sikker på, at der ikke gemmer sig endnu en celle. Sørg derefter for, at der er masser af plads og stik en ny kunsttavle ned i yngellejet med 2-3 tavlers mellemrum. Lykkes forehavendet, vil bierne få travlt med at udbygge alle de nye tavler, og bifamilien glemmer, at den faktisk var ved at sværme.
2. Lav aflægger af sværmfamilie
Når man opdager sværmceller kan man også vælge - mens det endnu kan nås, at flytte dronningen over i et nyt bistade, evt. blot en sværmkasse. Med sig skal hun have et par yngeltavler, en fodertavle og en pollentavle, foruden en række kunsttavler. Ryst evt. lidt unge bier fra en åben yngeltavle ned til den nye familie, så der er gode oppassere til ynglen. På den måde har man skabt en ny familie, der let kan nå at vokse sig stor inden indvintring. I den gamle familie fjerner man alle dronningeceller minus en, dvs. den største og flotteste, og lader så den kommende datter overtage bifamilien. Den gamle familie vil nu, hvis vejret er godt samle en masse honning, da den for en stund er uden yngel, og kan sætte hele styrken ind på den opgave. Tjek efter tre dage at den gamle familie ikke er lavet flere nye dronningeceller i form af nødceller over små larver. Hvis disse ikke fjernes kan der komme sværmning alligevel.
3. Lav aflægger over gitteret
Når man sætte gitter på og har sikret sig at dronningen nu befinder sig under gitteret, kan bierne over gitteret føle sig dronningeløse og derved få lyst til at lave deres egen dronning ud af en nødcelle. Den fjerner man normalt. Man kan også lade den sidde, og lade en ekstra dronning klække over gitteret. I så fald borer man et hul i magasinet, eller sætter en pind i klemme, således, at der kommer en ekstra flyvesprække (så kan kan dronerne også slippe ud, se trick nedefor). På den måde kan en jomfru, når den klækkes over gitteret gå ud og blive parret - og typisk har man en dronning i æglægning, når man vender hjem fra ferie. Magasinet med bier kan nu kommer over i deres egen kasse, og man har en ny bifamililie.
4. Vingeklip dronningen
En særlig løsning på sværmproblemet er at vinkeklippe dronningen. Det kan ske uden, at det skader hende. Brug en lille brodersaks og klip blot halvdelen af den ene vinge. Derved opnår man, at sværmen, når den går, lander foran bistadet. Her kan man så samle den op, dvs. lade sværmen gå ind i et nyt bistade eller en kasse, når man kommer hjem fra arbejde.
5. Test om der er en dronning
Når der er sket sværmning, oplever man af og til, at der går længere tid, end man forventer, inden en ny dronning går i gang med æglægningen. Er man i tvivl, om der er en dronning, er "tavleprøven" sikker: Man skærer et tavlestykke med æg ud fra en anden bifamilie. Dette tavlestykke sættes ind i familien "uden" dronning. Udskær et stykke på størrelse med en tændstikæske og lav et tilsvarende hul der, hvor du forventer æg og yngel i familien, der skal testes. Placer tavlestykket og husk at vende det på samme måde. Vent 2-3 dage. Nu vil der tydeligt være startet bygning af en eller flere dronningeceller over de tilsatte æg - vel at mærke, hvis der ikke går en dronning i forvejen. Går der en dronning, fx en jomfru, der ikke er kommet i gang med æglægningen, vil de tilsatte æg blot blive omdannet til larver, der passes helt normalt.
6. Lad dronerne undslippe
Når man lægger gitter på, risikerer man nemt at spærre en masse droner inde. De kan ikke komme ud gennem gitteret, og bliver "hængt" og dør. Dette er ikke en kønt syn. Man undgår dette ved at sætte en pind eller to (fx to halve tøjklemmer) i klemme og derved lave lave en ekstra flyvesprække, som dronerne så kan undslippe gennem.
|
