Hele vinteren sidder bierne i vinterklynge, og ser helst, at man ikke forstyrrer dem. På et tidspunkt begynder dronningen at lægge æg. I begyndelsen kan det være svært at konstatere, men snart vil de første flyvninger efter pollen i erantis og krokus afsløre, om dronningen er i gang. Er man usikker på, om bifamilien har foder nok til at klare sig gennem foråret, eller vil man godt give familien et ekstra skub, så den er stor, når forårstrækket sætter ind i maj, kan man fodre og give ekstra isolering fra først i marts. Indtil da er det bedst ikke at fodre og bedst ikke at isolere, da vinterfodring og for meget isolering kan sætte dronningen i gang med æglægningen for tidligt: Og det er fatalt for bifamilien med et stort yngelleje i en sen frostperiode.
Man taler om vintertab, selvom det i reglen er om foråret, at man mister bifamilier. Bifamilien dør fordi:
1. Foderet er brugt op
2. Biklyngen sidder for langt fra foderet
3. Der er ingen dronning, der kan lægge æg
4. Bierne har fået bugløb (ondt i maven), p.g.a. foder eller efterårsnektar, de ikke kan tåle, uro omkring bistadet eller for mange varroa- eller trake-mider.
5. Foder er krystaliseret (sker fx med nektar fra raps).
Ved døde bifamilier læs under Tip og Tricks.
Tips
1. Lyt til bierne
Vil du vide, om bierne lever, lægger du øret til bistadet og knips let med en finger på stadet eller kassen. Nu vil man kunne høre en kort brusen, afhængig af hvor stor familien er.
2. Mærk varmen
I marts skulle dronningen gerne være i gang med æglægning. Nu kan du med en hånd på dækplade eller dækbrædder mærke på varmeafgivelsen, hvor biklyngen sidder, og hvor dronningen lægger æg.
3. Tjek foderet
Vil du vide, om bierne sidder rigtigt i forhold til foderet, løfter du forsigtig på brædder eller dækplade og konstaterer, hvor bierne sidder. I trugstader og i opstablingsstader med varmbyg (tavler på tværs af flyvesprækken) skal der helst være foder foran biklyngen, da bierne er mest tilbøjelige til at bevæge sig frem mod flyvesprækken. I opstablingsstader med koldbyg skal foderet helst sidde til højre for biklyngen, når man står bag stadet.
Tricks
1. Giv ekstra isolering
Når yngelsætningen er gået i gang, hjælper det bierne med ekstra isolering. Man kan ligefrem få bifamilien til at udvikle hurtigere, så den er ekstra stor, når det egentlig træk sætter ind. I trugstadet lægger man ekstra sæk eller noget isoleringsmateriale over dækbrædderne. Pas på ikke at lukke for tæt bagude. Der må også gerne være en sprække foran forreste dækbræt. Isoleringen i et opstablingsstade af kunststof kan ikke forbedres. Træstader derimod kan isoleres ved at binde en vintermåtte, en strimmel liggeunderlag, flamingo- eller rockwoolplader på siderne. Dæk endelig ikke flyvesprækken.
2. Forårsfodring
Foderdej (Apifonda) fremmer yngelsætningen. Vær meget omhyggelig med at isolere over foderdejen. Giv lidt foder af gangen og form foderdejen som en flad hånd. Formes og blødgøres let i en spand varmt vand. Dette gør samtidig, at foderdejen er våd og let for bierne at gå til. Læg dejen over foderhullet, pres evt. noget af foderet ned i hullet. Læg derpå plastik over dejen eller put den i en plasticpose og klip hul, der passer over foderhullet. Læg endelig isolering over, så foderet holdes blødt og fugtigt af varme og kondens fra bierne. Har bistadet ikke foderhul, eller sidder biklyngen ikke lige under foderhullet, kan foderet lægges som en flad kage over bierne direkte på bærelisterne. I et trugstade kan man også vælge at flytte brættet med foderhullet hen over bierne. Der er sjældent brug for mere end i alt 1-2 kg. Jo koldere, des mindre portioner af gangen.
3. Byt rundt på tavlerne
Er der foder nok, men er du nervøs for, om bierne kan nå foderet, skal du løfte dækbrædder eller dækplade og se, hvordan det ser ud. Bemærk hvor biklyngen sidder og bemærk, om der er fyldte fodertavler tæt på klyngen. Er der ikke det, frigør du et par tomme tavler tæt på klyngen og tilsvarende med et par fyldte tavler om bytter om på dem. Er det koldt, sidder bierne helt stille. Er det det lunt i vejret, skal du være mere forsigt med dine bevægelser og evt. bruge bidragt, da bierne let kan blive forskrækket.
Hvert år dør en ud af ti bifamilier. Forklaringerne kan være mange, jf. oven for. Men tit ved vi ikke, hvorfor det sker. For ikke at gå en sommer igennem med ubeboede bistader, skal man huske at lave en reservefamilie eller to i sensommeren. Alternativt køber man en ny bifamilie, selvom bifamilier er dyre om foråret.
Skulle uheldet være ude, tømmer man blot de gamle stade for rammer og døde bier. Rammer med voks samles sammen og sendes til omsmeltning. Børst forinden så mange døde bier væk som muligt. Alle døde bier fejes sammen, graves ned eller puttes i skraldespanden.
Træstader skrabes rene og flamberes eller vaskes sprayes over med VirkonS. Kunststofstader skrubbe med en børste eller grydesvamp og behandles til slut med VirkonS.