Da ØB havde 25 års jubilæum, lavede Benthe Sletten og Lis Brønderslev et jubilæumsskrift. Uddrag af dette skrift er gengivet herunder.
(uddrag fra protokollen – 30.10.78 – generalforsamling -evt.)
Østsjællands Biavlerforening er en sammenslutning af flere biavlerforeninger fra Stevns og Sydsjælland.
I 1969 blev Faxe og Omegns Biavlerforening sammenlagt med St. Heddinge Biavlerforening - under navnet Stevns-Fakse Biavlerforening – med Arne Christensen som formand, og i 1974 kom Vallø Biavlerforening og Sydsjællands Biavlerforening ind under samme navn.
I 1978 blev alle så samlet i
Dette skete ved en generalforsamling den 30. oktober 1978 på Klostergaarden i Rønnede, hvor det i referatet i protokollen er noteret under eventuelt.
Foreningens første bestyrelsen var: Arne Christensen (formand), Emil Højbjerg (kasserer), Svend Müller, Alfred Rasmussen og Carlo Fladberg Nielsen.
Østsjællands Biavlerforening har foreløbig haft 7 formænd……
Arne Christensen – der havde været formand i den gamle forening siden 1969 – var formand for Østsjællands Biavlerforening indtil 1985, hvor han blev afløst på posten af Heinz Larsen. Allerede i 1986 blev Emil Højbjerg formand – og i 1988 valgte bestyrelsen Willy Jønsson. Willy blev på formandsposten indtil 1994, hvor Lis Schiermacher (nu Brønderslev) overtog jobbet. I 1997 blev Poul Henning Vive valgt som formand . I år 2000 overtog Poul Henning kassererjobbet – og vi fik vores nuværende formand Thomas Jensen.
Ikke kun formændene har gjort et stort arbejde for foreningen. Hvad er en bestyrelse uden nogle aktive bestyrelsesmedlemmer?
Der er mange af vore medlemmer, som har deltaget i bestyrelsesarbejdet, men det vil være for omfattende at nævne dem med årstal og titler. Her er deres navne:
Ib Jensen, Egon Madsen, Bente Berg-Munch, Ivan Johansen,
Bent Sørensen, Henning Hansen, Michael Jakobsen,
PoulNielsen, Marianne Petersen, Keld Andersen, Benthe Sletten, Aage Ditlevsen, Peter Grothe, Benny Pedersen, Torben Jensen, Kristen Olesen, Tage Kusk, Preben Aabo, Trauin Gudmundsson.
I 1988 startede bestyrelsen skolebigården, som hele tiden har fungeret vældig godt - og senere kom medlemsbladet BI-NYT med gode råd om biavl og forskellige informationer til medlemmerne.
Der har været mange opgave at varetage for bestyrelsen. Der har jo især været de faste bestyrelsesmøder med planlæggende arbejde omkring generalforsamlingen, vintermøde med bedømmelse af honning, opstart af kurser og studiekredse - men udover dette har bestyrelsen altid været meget positiv overfor deltagelse i større arrangementer.
Vi har fået nogle af vore nye og gamle biavlere til at fortælle om de oplevelser de har haft i foreningen. Så i dette lille jubilæumsskrift kan du læse om og se billeder fra de 25 år, hvor Østsjællands Biavlerforening har eksisteret.
------------
Willy Jønsson
Det var dagligdagen i Danmark med en arbejdsdag på 10 – 12 timer i slutningen af 1800-tallet, derefter blev der indført lovmæssig arbejdstid. De fleste, faglærte som ufaglærte, mødte kl. seks om morgenen og kunne holde fyraften kl. 19 eller 20 om aftenen..
Det var dengang hårdt fysisk arbejde, og medvirkede til den lave gennemsnitslevealder.
I første halvdel af 1900-tallet indførtes otte timers arbejdsdag, seks dage om ugen og oven i købet en halv uges ferie, hvert år.
Der skulle gå ca. 50 år inden danskerne fik lørdagsfri og skulle nu arbejde otte timer dagligt, kun fem dage om ugen. Senere indførtes 37-timers uge, og ferien kom gradvis op på seks uger. Gennemsnitsdanskeren har i den omtalte periode fået halveret sin arbejdstid.
Paradokset er så, at stress er blevet en folkesygdom, som de fleste snakker om, men de færreste gør noget ved.
Stressen breder sig, og de fleste kender begrebet i dag. En ny undersøgelse viser, at hver anden dansker med mellemrum føler sig stresset. Sidste år blev den første stressklinik åbnet i Hillerød.
Det er uden tvivl stressende, at man ikke kun arbejder når man er på arbejde, men godt hjulpet på vej af mobiltelefon og PC´ er, kan man arbejde videre i næsten døgndrift. Psykologer påstår hårdnakket, at den hastigt voksende forekomst af depression og angst netop er forbundet med menneskers manglende evne til at håndtere et liv uden normer og uden grænser.
Så kan man med rette spørge; hvad har al den bøvl med stress og moderne kultur at gøre i et biblad. Svaret er kort og præcist: Har i nogen sinde set en stresset biavler? Nej, vel, i hvert fald ikke mens han/ hun er nede i bierne.
Der er da ikke noget mere afslappende end at sidde nede ved bistaderne, efter en lang arbejdsdag, og observerer hvor travlt de har med at slæbe honning og pollen ind.
Se, det er kun én fordel (om end en vigtig del) ved at holde bier, dertil kommer betydningen ved den bestøvning bierne foretager, som økonomisk, for samfundet, har meget større omfang end indtægten på honning.
Danmarks Biavlerforening, og måske især bestyrelserne i lokalforeningerne, har et stort ansvar for, at der bliver udtænkt visioner og afprøvet nye tiltag, for at skaffe nye biavlere. Ja, vi kan sikkert alle sammen være med til at give den gejst og gnist videre, som vi selv modtog, da vi startede op som begyndere.
Det eneste der bekymre mig er, når folk omtaler en biavler, så lyder det som regel: Jeg kender en gammel biavler… Er det fordi biavlere generelt bliver gamle, eller mangler vi nogle tiltag, så vi får nogle unge mennesker til at interessere sig for biavl?
_________
Lis Brønderslev
Det første, der mødte os, var masser af blomster omkring huset i Fakse. Jens Peder og Tove stod i døren og ventede os, og kaffebordet var dækket. Benthe og jeg var taget på besøg for at høre noget om Jens Peders mange år som biavler.
Jens Peder er 87 år (det er jo kun damers alder, man ikke spørger om), og har nu været biavler i 67 år. Sit første bistade byggede Jens Peder selv i begyndelsen af 30´erne. Igennem alle de år har han aldrig haft pest i sine bier.
Som ung tjente Jens Peder på Fodgården. Tove tjente hos præsten. Og i 1945 købte han Bækvang i Rønnede og blev gift med Tove. I 1987 flyttede de så til Tove´s forældres hus i Fakse, og Bækvang blev solgt og drives nu økologisk. Jens Peder har stadig to bistader på gården, hvor Marianne hjælper med at passe dem.
På Bækvang havde de altid 2 tdr. land hvidkløver. Det gav den bedste honning. Før tiderne med de mange rapsmarker var det især mælkebøtter, hvidtjørn og agerkål, som gav en god høst. Honning fra agerkål blev meget mere blød, end honning fra raps. Den første slynge, de havde, var med snoretræk, og det var noget værre rod, når snoren faldt af. Senere blev slyngen så udskiftet med en mere moderne håndslynge.
I begyndelsen handlede Jens Peder hos Brdr. Vedsø, Driftebrohus Vokstavle- og Bihusefabrik i Køge. 1975 husker Jens Peder som et rekordår. Der var så meget honning, at de fyldte det i mælkejunger og kørte det til Franks Bigård. (Mælken blev nu afhentet af en tankbil). – Bivoksen blev de første år smeltet i gruekedlen. Senere kørte de til Tune med det. Så lavede de det til en helt lille skovtur, hvor Jens Peder og Tove tog en pause og drak en sodavand under vejs.
annonce fra TFB 20. januar 1961
Under og efter krigen i 40´erne var der rationering på sukker. Men bierne kunne jo ikke sådan undvære foder, så biavlerne fik tildelt 10 kg sukker pr. bifamilie til vinterfoder og 5 kg til forårsfoder. Rigtig mange blev ”biavlere” i den periode. Men efter at rationeringen blev ophævet, faldt medlemstallet igen!
Inden Benthe og jeg kom på besøg, havde Tove og Jens Peder fundet mange spændende papirer frem fra gemmerne. Der var bl.a. nogle gamle kvitteringer, hvor vi kunne se, at det i 1947 havde kostet 5,- kr. om året at være medlem af Faxe og Omegns Biavlerforening.
I 1970 hed det Stevns-Fakse Biavlerforening, og nu kostede det 18,- kr. om året. ”Det var, da Højbjerg kom til…” sagde Jens Peder. Et sæt gamle love fra 1945, og et diplom for honningbedømmelse fra 1949 var også dukket frem, og gamle honningetiketter (som ligner sig selv), hvor Jens Peder har været henholdsvis bestyrer i Jyderup og gårdejer i Taarnmark. – For resten er Skolebigården i Barup ikke den første i vores forenings historie.
I 1956 og nogle år frem havde Stevns Biavlerforening en Biskole i Klippinge.
I 1976 kom stadsdyrlægen så på besøg på Bækvang. For Jens Peder havde fået over 10 bistader (16), og så skulle der et godkendt slyngrum til, med plastikmalede vægge og det hele. Så han måtte i gang med ”byggeriet”, og fik derefter papir på ”…godkendt til slyngning og aftapning af honning fra egne bier.”
Næste vinter kom Levnedsmiddelkontrollen fra Næstved på besøg igen, og Tove var kommet til at stille et par potteplanter ind i vindueskarmen til overvintring, når der nu ikke var noget honning – men det må man ikke! Så de fik en skriftlig påtale derom!
Jens Peder fortalte, at nogle af de begivenheder, som han huskede, var udstillinger, som Faxe og Omegns Biavlerforening arrangerede sammen med Faxe-Hylholt Fjerkræforening på Hotel Fakse.
I et TFB fra 1956 er dette annonceret og underskrevet af Valdemar Nielsen. Én gang om året skulle biavlerne også sælge lodsedler. Gevinsterne blev sponsoreret af lokale handlende. Jens Peder havde bogen med alle 25 sedler tilbage, han kunne ikke lide at gå og sælge dem.
Men på festdagen vandt han et kaffestel til seks personer – og så var det hans egen søn, som udtrak loddet!
TFB 20. oktober 1956
Vi fik også et godt råd med om bistik. Strø salt på! Jens Peder fortalte om engang i Skolebigården, hvor har havde fået ærmerne fulde af bier. 40 brodde blev der talt, da trøjen kom af! ”Men så gned jeg bare salt på armen, da jeg kom hjem, og så var det væk næste dag,” fortalte Jens Peder. Det havde Benthe og jeg aldrig hørt om før, men det svarer jo til, at man nu anbefaler at komme fugtigt sukker på et bi- eller hvepsestik. Det trækker giften ud.
Benthe og jeg vil gerne takke for en hyggelig eftermiddag hos Jens Peder og Tove.
Og vi er glade for de mange gamle papirer, som vi fik med til brug i Jubilæumsskriftet. Alle disse fine ting har vi fået lov at videregive til Lokalhistorisk Arkiv i Fakse bagefter.
________
Bente Berg-Munch
I slutningen af 1980´erne talte vi i bestyrelsen meget om behovet for en skolebigård. - Der skulle begyndere udi biavl kunne få praktisk øvelse og gode råd, og erfarne biavlere kunne mødes og udveksle erfaringer.
I 1988 fik vi en aftale med Mogens Pedersen, der havde en ejendom på Barup Bygade, hvor han kun opholdt sig i ferier og weekends. Bistaderne kunne opstilles i en lille granplantage nær bygningerne, og vi fik et hjørne af stalden stillet til rådighed. I dette hjørne indrettede vi et lokale, som snart viste sig at være alt for lille. Håndværkere blandt biavlerne stillede deres arbejdskraft gratis til rådighed og materialerne fik vi billigt.
Vi havde af foreningen fået et rådighedsbeløb på 3000.- kr. til start, og det slog rigeligt til.
Der blev nedsat et skolebigårdsudvalg bestående af Jørgen Kristensen, Egon Madsen, Keld Andersen og undertegnede. Vi skulle lave en aktivitetsplan for sommeren samt undervise de nye biavlere. Derudover skulle vi sørge for kaffe (doneret af Jørgen Kristensen) og brød (doneret af Willy Jønsson) og øl og vand.
Vi havde indvielsesfest i maj 1988 og der mødte ca. et halvt hundrede mennesker op med mange velkomne gaver bl.a. en del biudstyr, en kaffemaskine, gratis voksforbrug i årene frem fra Tune Vokssmelteri, en stor kaffe-te automat, borde og stole og havemøbler.
Fremmødet i skolebigården var i de første år stort, stemningen på den trange plads var god og man hyggede sig efter undervisningen med de historier, som gamle biavlere mestrer. - Desværre døde Mogens Pedersen, ejendommen blev afhændet og de nye ejere ønskede ikke at have bier så tæt på.
Vi flyttede derfor over vejen til Niels og Marianne, som stillede et rum til rådighed. Det fik vi indrettet hurtigt, men det lå desværre ovenpå deres vandværk, som var så larmende, at vi dårligt kunne tale sammen. Bierne blev placeret, hvor de endnu står, men granerne er vokset og de står derfor alt for mørkt.
Omkring flyttetidspunktet kom varroaen til Østsjælland, og det tyndede ud i de gamle biavleres deltagelse, og der kom ikke mange nye til.
Vi havde også udskiftninger i skolebigårdsudvalget, Jørgen, Keld og Egon stoppede p.g.a. tidnød og Bent og Per kom til. Da Per stoppede kom Villy fra Lund med et par år, indtil han mistede alle sine bier og mod til at fortsætte. - Derefter flyttede vi fra ”vandværket” til skolestuen her på Barup gl. skole. Willy Jønsson trådte ind i skolebigårdsudvalget og i samarbejde med bestyrelsen fik vi igen en masse nye aktive biavlere, så vi igen er blevet en stor forsamling. Mellem 20 og 30 biavlere møder op hver onsdag fra maj til ind i september.
I alle årene, undtagen et, har vi afslutte sæsonen i skolebigården med en fest, der altid har været velbesøgt og fornøjelig, med mad, vin og en masse sange. Jeg tror, det er honningen der gør, at biavlere synger så godt.
______
Willy Jønsson
For ca. 15 år siden fik Østsjællands Biavlerforening et nyt problem på halsen, nemlig den længe varslede varroamide.
Mange var bekymrede for de nye tiltag der skulle iværksættes. Derfor besluttede vi dengang, at prøve at lave et lokalt biblad, der dækkede Østsjællands Biavlerforenings område. Vores problem var, at de tiltag, som vi prøvede at sætte i værk, havde for langt ud til medlemmerne, via Tidsskrift for Biavl. Et tydeligt eksempel kan være den opfordring i juninummeret (03) på side 7. At det er vigtigt, at alle i området behandler samtidig, for varroamider og foreningen anbefaler uge 34. Og det har alle jo set, - ikke?
Målet var, at i lighed med Skolebigården, som var startet op nogle år tidligere, skulle bladet hvile økonomisk i sig selv, med en indtægt fra biannoncer. Dette må siges at har holdt stik, jeg tror ikke at Bi-Nyt har kostet ØB noget.
Hvor imod der er lagt rigtig meget arbejde og timer med at få samlet stof til bladet, og få det sat.
Vi var så heldige at Otto Lærke arbejdede på skolen i Kongsted og samme sted lavede et blad, i en anden sammenhæng.
Som jeg husker det, havde vi stor gavn af Ottos erfaring med at sætte et blad. Ligeledes havde vi stor glæde af Lis Brønderslevs kreative evner med at lave tegninger og dekorationer til bladet.
De første år fik vi en del håndskrevne indlæg til bladet, og vi renskrev på skrivemaskiner, og vi klippede og klistrede ved de tre lysborde. Og vi lagde det hele ud, side ved side, på et langt bord. I dag foregår næsten al arbejdet jo ved hjælp af computeren, både med tekst og billeder.
Efter en tid med forskellige redaktionelle medarbejdere kom Bent Pedersen til (og fik hurtigt tilnavnet ”BladBent”)
vist nok fordi der er mange af den årgang, der hedder Bent. Samme Bent har også en god evne til at ryste stof, til Bi-Nyt, ud af bestyrelsen.
I de sidste mange år har Otto og Bent således dannet makkerpar, og står alene for alt arbejdet med Bi-Nyt, som Østsjællands Biavlerforening nyder stor gavn af og formentlig værdsætter.
(Den første redaktion bestod af: Bent Hansen, Willy Jønsson, Otto Lærke, Lis Brønderslev)
________
Egon Madsen
Skal jeg for mit eget vedkommende give udtryk for, hvad bierne har betydet for mit livsforløb, må det være, at de først og fremmest har givet mig en indre ro og fred i sindet, et ståsted om man vil, samt den dyrebare frihed. Er det ikke det, vi alle søger at finde.
Naturen er lægedom for sjæl og legeme. Når man arbejder med bierne, glemmer man for en stund al verdens fortrædeligheder, og ufatteligt er det, at man derfor i perioder kan holde til at arbejde næsten i døgndrift.
Livet med bierne er langt mere værdifuldt end al verdens gods og guld , og man må ikke regne med, at det giver det store udkomme.
Jeg havde vel aldrig forestillet mig, at med bier ville man komme i berøring med så utroligt mange mennesker gennem lokalforeningens skolebigård, hvilket er lige så værdifuldt. Man må her i livet have nogen at glædes over tingene med, og det positive finder vi altid i naturens rige. Skaberværket er utroligt livsbekræftende, og man bliver ydmyg.
Vi er her på jorden for at give udtryk for vores glæde ved livet, men også for vores syn på de uligheder, som hersker i vort land.
Et er at være hobby-biavler, men skal det være dit levebrød, så må vi sammenligne os med andre erhverv, og vi hører som bekendt ind under landbruget.
I året 1992 forespurgte jeg i EU om ulighederne indenfor biavl sammenlignet med landbruget, som har importforbud, støtteordninger, mindstepriser m.v.
Personligt går jeg ikke ind for støtte og monopol, da det virker både kunstigt og ulogisk - kommunismen om igen. Fri os alle for dette åg. Helst skal vi kunne klare os selv, men ulighederne må vi bekæmpe.
Vores erhverv uden støtte tillader import af honning fra alverdens lande til dumpingpriser.
EU lod ikke høre fra sig, så da der var gået over et år, sendte jeg et brev til daværende kommissær Henning Christoffersen, og jeg skal love for, at han kom ud af hullerne og fortalte selvfølgelig straks, at det ikke var almindelig praksis, at der ikke blev svaret. Jeg fik ikke svar på mine spørgsmål, og han tillod sig endog at udtrykke, at der ikke var behov for en større beskyttelse af biavlen i Europa, da biavlen var i opsving. Gad vide, hvem der har bildt ham det ind.
Bureaukratiet i EU er gevaldigt, og snablen i pengetanken suger enormt - og biavl er der ikke mange stemmer i.
Landbruget har gode lobbyister og sluger det meste af EU’s budget. Det små og det nære, som skal holde os sammen, forsvinder i dette enorme foretagende.
Yderligere korrespondance med de danske landbrugsministre har heller ikke givet respons - end ikke hos Ritt Bjerregaard, som selv er eller har været biavler. Vi tror, vi har varernes frie bevægelighed indenfor WTO. Tag f.eks. Danisco, som har monopol på sukker, som vi biavlere må betale fuld pris for her i landet. Det er de store foretagender og pengene, som bestemmer, det behøver vi ikke gå i skole 7 år for at lære.
Tag Frankrig, som får støtte til at producere vinen, og vi giver dem penge til at destruere 800 millioner liter vin i året 2002 og det stemmer Danmark for.
Min erfaring med EU gennem årene er, at unionen ikke hjælper den enkelte danske biavler tilsvarende, som landmænd er og har været tilgodeset. Også silkeormeproducenter, champignonavlere, tobaksavlere, tomat- og vinavlere hjælpes.
Ligeledes har regeringen en begrænsning på 3 bistader som hobby for folk på efterløn. Hvor småligt kan det gøres!
Vi lever heldigvis i et land, hvor vi kan give udtryk for vores meninger, tak for det, men hvorfor lader vi bare stå til!!
Omlarvning i Skolebigården
Roskilde Dyrskue
Tur til Tyskland maj 1992
Ny Honninghøstdag på Køge Torv 1991
_______
Middelalderjubilæum 29. & 30. juni 1996
I begyndelsen af året 1996 blev vi inviteret til at deltage i Gjorslevs 600 års jubilæum. Der var inviteret i alt 26 gamle håndværk til at vise deres ting frem på en stor markedsplads – i parken foran slottet. Overskuddet af evt. salg gik til Folkekirkens Nødhjælp.
Det blev et stort broget skue! Alle håndværkerne blev opfordret til at optræde i middelalderdragter – og som det ses af billedet, tog Østsjællands Biavlerforening dette meget alvorligt.
Det blev et par travle dage. Mange af vore medlemmer deltog meget aktivt i arrangementet – og vores stadeplads blev besøgt af rigtig mange mennesker.
Vi delte smagsprøver ud på forskellige honningtyper – og fik fortalt en hel masse om, hvordan honningen var havnet der i vores glas.
Danmarks Biavlerforening havde sendt os en del materiale, som vi delte ud af, og selv havde vi bistade, slynge – og levende bier med i et udstillingsskab. Bierne viste sig at være et stort trækplaster. Især var mange børn glade for at iagttage bierne – og finde den mærkede dronning.
Medvirkende til det høje besøgstal var også nok, at vi udskænkede smagsprøver på mjød – til 5 kr. pr.glas! På et tidspunkt stod der 34 personer og ventede – så vi fik travlt med at fremskaffe mjød forskellige steder fra.
Det var spændende at deltage i dette kæmpearrangement – og særligt spændende for os, at Østysjællands Biavlerforening kunne aflevere et overskud på 4.476 kr. til Folkekirkens Nødhjælp.
-------
Benthe Sletten
Danmarks Biavlerforening startede i 1990 en kampagne for dansk honning. Forretningerne var oversvømmet med billig udenlandsk honning, og man mente med rette, at det var nødvendigt, at fortælle om dansk honnings kvaliteter. DBF udarbejdede brochurer og foldere og indrykkede annoncer i dagbladene for at gøre opmærksom på , at mange lokale biavlere ville arrangere en ny-honninghøstdag over hele landet.
Østsjællands Biavlerforening valgte Køge Torv som deres sted, og det har siden været en tradition, at vi kommer der med vores lille salgsbod og uddeler smagsprøver og fortæller om dansk honning.
Vi gengiver her et indlæg fra BI-NYT – skrevet i 1991:
På sidste møde i skolebigården besluttede Lis, Aage, Robert, Edmund og undertegnede at være med til at markere Ny Honninghøstdag på Køge Torv. Opfordringen var kommet fra Danmarks Biavlerforening – og det viste sig at være en god ide.
Lis sørgede for de nødvendige tilladelser fra politimesteren i Køge, Køge Kommune og fra Levnedsmiddelkontrollen.
Tilladelsen gjaldt en bod med propagandamateriale og uddeling af smagsprøver.
Vi holdt et planlægningsmøde og besluttede her, at Robert skulle lave et stort skilt med tekst:
ØSTSJÆLLANDS BIAVLERFORENING
– og andre skulle sørge for ting til udstilling: bistader, tavler med bier på forskellige stadier, slynge, røgpuster, billederne fra skolebigården m.m. Så det var et ordentlig flyttelæs, der lørdag morgen ankom til Køge Torv!
Her fik Aage lige arrangeret, at vi fik byttet vores propagandaplads til en stadeplads, så vi også kunne sælge honning!
Vi fik hurtigt indrettet en hyggelig lille bod – der viste sig at kunne trække folk til. Snart havde de første hovederne i bihusene og kørte rundt med slyngen – og der blev snakket meget bier.
Vi uddelte smagsprøver til utroligt mange mennesker – både voksne og børn. Det overraskede mange, at der var forskellig smag på honning: forårshonning, sommerhonning, sensommerhonning. En del benyttede lejligheden til at købe netop den honning med hjem, de bedst kunne lide.
Vi uddelte også pjecen “Bi lidt – lidt om bier” – og mange fik også opskrifter på retter med honning med hjem.
Der var også mange hvepse, der fandt vej til vores bod – åbne honningdåser har en magisk tiltrækningskraft! – men det gav en god snak om forskellen på hvepse og honningbier.
Nogle af de der kom enten havde bier – eller ønskede at få bier – og de spurgte og spurgte om alt muligt. Vi var jo eksperterne – ja, vel nærmest troldmænd, der havde fået bierne til at komme honning i vore dåser. En del af dem fik adressen til vores forening – og vi agiterede også for det begynderkursus i biavl, der er på Hotherskolen her i efteråret.
Vi havde travlt – men vi havde det hyggeligt – i de fem timer, vi var på Køge Torv. Vejret var strålende sol, og der var rigtig mange mennesker på torvet – måske også fordi Lørdagsavisen havde fødselsdag og uddelte gratis lagkage!
Alt i alt en festlig og udbytterig dag.
_______
Johannes Møllehave
At oversætte fabler af La Fontaine
Er Møllehaves helt klare domæne.
Den vi har valgt til denne side,
handler om sager der kan slide,
når gedehamse og bier deler bolig,
kan ingen af dem, blot være rolig.
Det handler også om paragraffer,
hvor længe der går, inden man straffer.
Også en hyldest til Møllehave,
det er utroligt hvad han kan lave.
Læs det, og nyd de sproglige toner,
Når Johannes sætter ord op i formationer.
Willy Jønsson
____
Du ved, at bierne har en dronning
og bygger celler og samler honning.
Nu var der et bistade, som var forladt,
det så nogle gedehamse en nat.
De sa: ”Kammerater, nu er det jeres.”
Men bierne påstod endnu, det var deres.
Man diskuterede hele dagen
og gik så til sidst til en hveps med sagen.
Men det var nu svært at afgøre trætten.
Han afhørte vidner lissom i retten.
Det vigtigste vidneudsagnene rummede
var, at der var set nogle væsner, der summede,
som fløj over kuben og honningens stier,
men gedehamse ser ud som bier.
Så hvepsen fik svært ved at afgøre trætten,
om bi eller hams havde førsteretten.
Så spurgte han i en myretue,
men det gav ham intet bevis, han ku bruge.
Da var der en bi, som mistede modet
og sa: ” Nu er sagen forhalet og rodet.
Vi har ventet et halvt år, høje dommer,
hvornår vil du tro, din indstilling kommer,
at udsætte sagen, det vil uvilkårlig
betyde, at honningen står og bliver dårlig.
Så luk dog din lovbog med krims og med krams,
lad bien så arbejde sammen med hams,
og så kan du se, hvad det er, det gælder,
og hvem af os som bedst bygger celler.”
Da hamsene afviste biens idé
(de bygger jo aldrig), ku dommeren se,
at bierne ejed det omtalte stade,
sådan lød hans dom, som gjor´ bierne glade.
Gud give os at de tider kommer,
hvor mennesker også får sådan en dommer.
Nu kører og kører de lange processer
med lovparagraffer og dyre finesser.
En østers får dommen, når dommen falder,
og sagens parter får tomme skaller!
______
Trykt første gang i TFB august 1993. Lis Brønderslev.
Jeg holder af vores forening.
Vores egen lokale.
Hvor der foregår en masse.
Både sommer og vinter.
Jeg holder af vores forening.
Her kan de nye gå på begynderkursus.
Her kan de ”gamle” gå til foredrag.
Så kan vi alle sammen blive klogere.
I alt fald ser vi mange muligheder.
Vi ser lysbilleder om stadetyper og biplanter, biavl i Afrika og Australien, biavl i Hvalsø og Karise.
Mange slags biavlere.
Mange slags biavl.
Jeg holder af vores forening.
Når vi står på Køge Torv og møder forbrugerne.
Til Ny Honninghøstdag.
Og når vi er med i Roskilde og møder Nye biavlere på Dyrskuet.
Jeg holder af vores forening.
Når vi samles til generalforsamling.
Og får masser af kaffe og wienerbrød.
Og til Vintermødet, hvor vi har honningbedømmelse.
Og når én eller anden altid efter kåringen af årets bedste honning alligevel lige siger: ”Joh, men er den ikke lidt grynet…?”
Jeg holder af vores forening.
Når vores lille lokale Bi-Nyt udkommer.
Og jeg kan læse de andres ”bidrag”.
Om nye ”biprodukter”.
Om brugte slynger og bier til salg.
Om de lækre præmier, jeg kan vinde ved vores kryds og tværs… Hvis jeg da ikke lige selv var med i redaktionen!
Og om ”Trugmann og Stabelton”, der filosoferer over bitilværelsen.
Jeg holder af vores forening.
Af de hyggelige udflugter.
Af biltur til Askov Mølle.
Af bustur til Frau Striewski i Tyskland.
Og af at spise jordbær sammen med alle de andre i en have i Spjellerup.
Jeg holder af vores forening.
Når jeg kan læse i den lokale presse om vores go´e arrangementer.
Hvor aktive vi er!
Jeg holder af vores forening.
Jeg holder særlig meget af vores forening om sommeren.
I Skolebigården.
Når de nye står på hovedet i bierne.
Også i plastikstadet med ”dræberbierne”!
Og vi ”gamle” står og gi´r go´e råd.
Mange go´e råd.
Eller bare snakker og pjatter .
Når vi fejrer den første slyngning med en honningsnaps.
Når vi drikker kaffe og smager en mjød.
Når det er køligt og blæser, så vi må sidde tæt sammen i vores lille bitte primitive rum og komme hinanden ved.
Og når vi trætte af bier er kommet til afslutningen og bliver vemodige over den forlorne skildpadde.
Jeg holder af vores forening.
Af dem i bestyrelsen.
Af dem i redaktionen.
Af skolebigårdsudvalget og honninghøstudvalget.
Af varroainstruktørerne og kursusarrangørerne.
Og af alle de andre, der kommer og er med og gør vores forening til den, jeg holder af.
____
Lillian og Finn fra Skørpinge
- og det gør vi fordi netop i denne tid begynder vores 2. år som bi-avlere.
Hvordan er det første år så gået?
Vi synes, det er gået virkelig godt.
Ganske vist mistede vi 2/3 af vores bi-familier, men vi har lært så meget i bi-skolen i Barup - ikke kun om bier, men også om at være sammen med andre mennesker, der holder af de små “dyr”.
Vi synes selv, at vi har været heldige. Selv om vi ikke har høstet et eneste gram honning – endnu, har vi fået en masse “bi-gevinster”, i form af godt kammeratskab m.m.
Vi blev modtaget af en venlig og engageret bestyrelse. Alt var planlagt for os. Man følte sig ikke til overs som nye medlemmer. Vi fik lektier for til næste bi-aften, og de fleste af os havde læst på lektien.
Er det svært at være ny biavler?
Hvis spørgsmålet til os er rent fagligt, så er svaret JA, men hvis det menes mere generelt, så tror jeg, vi vil svare NEJ. Vi har adgang til al den hjælp, vi kan ønske os. Det er bare at løfte røret. Så er der hjælp på vej og svar på vore spørgsmål. Vi skal vist bare bruge 10-20 år for at lære det vigtigste om de små flittige fyre, for der dukker hele tiden nye spørgsmål op.
Vi har besluttet, at vi vil gå 2. år som biavlere i møde med 6 trugstader. Så håber vi på en masse honning i næste sæson.
Held og lykke til alle jer kære “bi-mennesker” i Østsjællands Biavlerforening.
sum-sum
Introduktionsaften for nye biavlere 2003
Afslutning I Skolebigården 2002
______
Poul Henning Vive
Ved et hvert jubilæum eller anden stor begivenhed, er det meget naturligt at tage et kig på den svundne tid - samt foretage nogle forsigtige gæt på fremtiden. Det med at kigge fremad vil jo altid være usikkert, for hvor bevæger
samfundet sig hen – hvad vil påvirke os de næste 25 år?
Et af vores fælles ønsker for fremtiden er naturligvis, at vores Østsjællands Biavlerforening også vil består om 25 år. Det kræver et fundament af biavlere, som vil påtage sig den opgave at få den til at fungere.
Vi skal huske på, at den forening vi kender i dag er skabt af nogle biavlere, som kunne se nødvendigheden i at få samlet områdes foreninger til én forening, som havde grundlag for overlevelse i dagens Danmark.Tak for det.
En af vores vigtigste opgaver i fremtiden er at få dette fundament, der blev grundlagt for 25 år siden, til stadig at fungere - dog med de tilpasninger, der er nødvendige. Det vil sige, at de faglige arrangementer, der nu tilbydes, ikke kun skal tage højde for den udvikling, der sker i biavlen - men også i samfundet. Ligeledes er det også vigtigt, at vi ikke bliver så meget fagidioter, at vi helt glemmer det sociale, hvor nøgleordet er hyggeligt samvær omkring en fælles interesse.
Når jeg taler om socialt samvær, kommer jeg uvilkårligt til at tænke på vores skolebigård, en super idé og et meget stort aktiv for vores forening. Den er efter min mening med til skabe og bevare det fundament, der gør, at Østsjællands Biavlerforening også er selvstændig om 25 år.
Det er ikke særligt opløftende for dansk biavl, når flere store gårde på Lolland har været nødsaget til at gå til Tyskland for at få bier til deres bestøvningsopgaver. Det er mit inderlige håb, at vi i fremtiden er i stand til at betjene de frøavlerne, som er i vores område. Det kan kun lade sig gøre, ved at vi i fællesskab står bag den opgave at få uddannet nogle dygtige biavlere, som kan og vil løse denne opgave med at have bier til udlejning.
Hvis vi i Danmark ikke i dag kan skaffe bier nok til bestøvning af de afgrøder, som har behov for fremmebestøvning, mener jeg, at både Danmarks Biavlerforening samt lokalforeningerne har spillet fallit.
Er den honning vi kan tilbyde danske forbrugere om 25 år produceret af tyske bier på danske blomster? Det er ikke lige det, der skræmmer mig, men derimod dette - hvad kan vi forvente os af den honning vore tyske kollegaer kan tilbyde. Smagen er måske okay, men hvad er tilladt i forbindelse med deres honningbehandling, må der tilsættes noget?. Må de bruge pesticider og i givet fald hvornår?
Det er vigtigt, at vi også i fremtiden arbejder for, at dansk uopvarmet honning kan opnå en større markedsandel, men igen - det kræver….. ja rigtigt - flere af dem I ved nok, for at kunne producere nok af dette kvalitetsprodukt.
Jeg kunne godt tænke mig, at forbrugerne ikke skal finde honningen oppe under loftet i supermarkedet, men at honningen i fremtiden sælges i specialforretninger, det kan måske være de, der sælger helsekost, eller andre forretninger som vil og kan håndtere honningen, som det unikke produkt det nu er. Men hvordan når vi frem til, at vores produkt får den anerkendelse, det nu fortjener?
Vi er nu godt på vej til at få hævet prisniveauet for dansk honning. Det har taget mange år at få overbevist forbrugerne om, at et kvalitetsprodukt koster lidt mere end den honning, hvorpå der står ” produceret i lande udenfor EU”. Forhåbentlig skal der ikke gå 25 år, før vi kan få det for honningen, som den er værd.
Men kender forbrugerne generelt nok til dansk produceret honning?. Det mener jeg ikke de gør, og hvad kan der så gøres ved det?
Her ser jeg helt klart Danmarks Biavlerforening mere på banen i fremtiden. Den bane vores hovedforening skal spille på hedder markedsføring. Vi er nødt til i fremtiden at have en fælles markedsføring af vores produkter – ikke kun vores etiket. Sker det ikke, vil dansk honning blive totalt overset - med det til følge, at mange af dem, som i dag kan sælge deres honning til fornuftige priser, vil bukke under. De bliver ganske simpelt overhalet af konkurrence fra udenlandsk honning.
Både Østsjællands Biavlerforening og Danmarks Biavlerforening vil være historie om 25 år, hvis der ikke meget snart sættes gang i en landsdækkende opmærksomheds kampagne. Det er dyrt, men hvad koster det at lade være?
Mit håb for Østsjællands Biavlerforening vedkommende er, at vi om 25 år har en medlemsskare på 80 – 100 aktive medlemmer. Jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal nå derop igen, efter vi har været nede at vende på 55 medlemmer. Men det kræver, at vi alle fungerer som ambassadører for vores forening. Og at vi agitere for det kvalitetsprodukt, vi fremstiller.
I Biblen, i Det gamle testamente, bliver det forjættede land beskrevet som ”landet som flyder med mælk og honning” (Anden Mosebog kap. 33,3,4.).
I tidligere tider forestillede man sig, at honning var gudernes føde - gennem andre tider blev honning et symbol på rigdom og lykke.
Jeg vil håbe, at vi alle vil gøre vores til, at honning også i fremtiden kan betragtes og opfattes som gudernes føde, og at vi gør en indsats for, at vores natur har en rigdom af alsidighed også de næste 25 år.
_____
En arbejderbi begynder sin tilværelse med at gøre rent i cellerne.
Så fodrer den larverne og opvarter dronningen.
Dernæst en periode med bygning af nye celler.
”Lagerarbejder”, modtagelse og behandling af pollen og nektar, vagtbi.
Arbejderbien slutter sit liv som trækbi.
Fra Axel Michelsen ”Honningbiens Dansesprog…”
------
Redaktion:
Lis Brønderslev
Benthe Sletten
Omslagstegning:
Robert Koster
Modvirkning af stress – Willy Jønsson
Besøg hos vores æresmedlem – Lis Brønderslev
Skolebigården – Bente Berg-Munk
Medlemsbladet BI-NYT
Billedcollage – Lis Brønderslev
Mine 25 år med bier - Egon Madsen
Gjorslevs 600 års jubilæum – Benthe Sletten
Ny honninghøstdag på Køge Torv – Benthe Sletten
La Fontaines fabel: Gedehamsene og honningbierne
(oversat af Johannes Møllehave – Hernov Forlag)
Jeg holder af min forening – Lis Brønderslev
Vi glæder os– Lillian og Finn Fabricius
Fremtidsvisioner – Poul-Henning Vive
Sponsor til jubilæumsskrift: Tove og Jens Peder Pedersen.